​​​Hanne Baron

 

Pleje af din hund eller hvalp er en oplagt stund til at få hunden gjort vant til berøring og samtidig en mulighed for at vise kontrolleret lederskab af den. Formålet med pleje og berøring er dels at sikre hundens almene tilstand er bedst mulig – samt i tide at opdage sygdomme eller skadende tilstande hos den. Det er hensigtsmæssigt, at hunden lærer at blive ”håndteret”, således at den kan berøres uden at blive stresset. Plejen vender hvalpen/hunden til berøring ikke kun i forhold til pleje, men også til udstilling, dyrlæge og fremmede mennesker mv.

Alt pleje af en mops skal helst begyndes allerede fra hvalp af, da en hvalp er mere modtagelig for indlæring og tilvænning. Her i kennelen sker den første tillæring allerede fra de første levedage.

 

ØRE

Alle hunden producerer ørevoks. Mængden varierer dog meget fra hund til hund. Et raskt øre ser fint lyserødt ud med en meget tynd fedtet hinde på overfladen og en lille mængde ørevoks. En øget produktion af ørevoks kan betyde, at mopsen har fået en infektion eller svamp i øret. Dette ses bl.a. ved en fedtet mørk snasket ørevoks med en ”musseagtig” eller svampet lugt.
Pga. Mopsens hængende ører ”lukkes” øregangen af for at kunne tørre, og derfor er det vigtigt at tørre ørerne godt af, når de bliver våde.

Ørevoks og hår og andre fremmedlegemer kan samle sig som en prop, og den kan få ondt i ørerne. Dette ses ved at hunden ”hælder” hovedet og ryster dette mere end normalt samtidig med at den klør sig. Samme symptomer er der ved øremider.

Jeg renser altid ørerne en gang om ugen eller oftere ved behov. Jeg bruger en skånsom ørerens eller rent vand. Man fugter et stykke vat i ørerensen, og tørrer forsigtigt snavset i en bevægelse fra øregangen og udad. Altså væk fra øregangen. Jeg bruger vatpinde på samme måde – men aldrig dybt i øregangen.

Kontakt dyrlægen, hvis mopsen er begyndt at ryste på - eller klør sig meget på hovedet, eller hvis øret begyndter at lugte surt, eller der dannes meget ørevoks.

 

NÆSEFOLD

Mopsens næsefold kan være op til 2 cm dyb, og ligger i forlængelse af næse og mund. Næsefolden er derfor et perfekt bosted for bakterier og svampe, da der er mørkt, varmt og fugtigt. Derfor er det efter min mening nødvendigt at rense folden en gang om ugen.

Man renser næsefolden med en fugtet vatrondel i folden, og derefter tørrer den godt, så der ikke er fugtigt eller vådt. Husk at komme helt ind bagved, når du renser folden.

Hvis folden er meget snavset, kan man fugte en vatrondel med 0.02 % klorhexidin, da det er bakteriedræbende, og derefter tørre efter med en tør vatrondel for at fjerne fugt.

Hvis folden lugter surt, bliver hudløs eller andet, bør du kontakte dyrlæge, da der kan være gået svamp eller infektion i folden.

Husk at tørre alle Mopsens folder, når de er blevet våde.

 

ØJNE

Mopsen har store smukke øjne. Mopsens øjne er modsat fx. en labrador, placeret bredsiddende i kraniet. Det betyder at de er meget udsatte for skader.

Ved øjnene kommer der ofte ”søvn” eller snask som Mopsen danner for at fugte sine øjne. Du kan tage en fugtet vatrondel og tørre øjnene så tit du har lyst.

Hvis dette snask er hvidt gennemsigtigt eller lyst, er det iorden, men hvis det bliver meget gulligt eller grønligt, er det oftest tegn på en infektion. Kontakt dyrlægen.
Hvis Mopsen har øget tåreflåd, og lukker sit øje mere, så kan det være tegn på en skade på hornhinden. Dette skal naturligvis behandles og tilses af en dyrelæge.

 

Nogle mops har indadvendte øjenhår, hvor øjenhårene drejer ind og gnider mod hornhinden. Med tiden laver dannes der en ugennemsigtig og ireversibel ”panserhornhinde”. Dette viser sig ofte ved meget øjesnask, øjet render i vand, og der vil være gentagne infektioner. Find en dyrlæger, som har specialiseret sig ift. til øjensygdomme. De diagnostserer og udfører dagligt disse operationer. Jeg kan klart anbefale man opsøger disse for diagnose og operationer, inden problemet bliver for stort, da en sådan skadet hornhinde aldrig mere vil blive gennemsigtig – og hunden vil få nedsat syn på det pågældende område.

 

KLØR

Man klipper mopsens negle, når de trænger. For lange klør kan betyde, at hunden går oppe på kløerne, og det er meget smertefuldt.

I en kennel bør den første tillæring til at få klippet kløer vær opstartet og altså fra mopsen er helt ung hvalp. Det kan være svært at lære en mops at accepterer at få klippet klør. Det betyder at man må have dem klippet hos dyrlægen.

På lyse negle kan nerven og roden som regel ses. På mørkere negle kan nerven og roden ikke ses, og man skal derfor være lidt mere forsigtig. Når man klipper mørkere negle, klipper man lidt af gangen. Der vil dukke en lille og blød sort prik op, som viser, at man er nået til nerven.

En tommelfingerregel er, at når hunden står stille på fladt underlag, må dens negle ikke rører underlaget.
Saksen skal være af passende størrelse og skarp - klippet skal gå ”hurtigt” - idet det gør ondt,når nerven klemmes eller vrides under klipningen.

Jeg vil vove at påstå, at alle der har med hunde at gøre, har kommet til at klippe for langt nogen gange, og hunden kommer til at bløde. Denne blødning stopper oftest af sig selv, men kan se ”voldsom ud” Derfor er det altid godt at have ”klippestop” i huset til at behandle kloen med.

 

PELS

Mopsen har en kort blød pels. De fælder naturligt ca. 2 gange om året. I stressede situationer ses der også ofte fældning. Pelsen vil synes lidt mat og kedelig uden glans, når fældeperioden er i gang. Dette skyldes de løse døde hår. De løse hår irriterer hunden, og derfor er det godt at give den et bad og børste dem godt igennem efterfølgende, det løsner hårene. Furminator er et eksempel på en ”børste”, som trækker underpelsen godt igennem, og derfor letter fældeperioden væsentligt både for mennesker og hund.

Man behøver normalt ikke at bade mopsen tit. 2-3 gange om året er nok. Husk at vælg en god kvalitet shampoo, da det vil mindske eventuel udtørring og dermed dannelse af kløe og skæl.

Husk ved pelsplejen at tjekke for skovflåter – også selv om du behandler med anti flåt/loppemidler. Der er flere og flere flåter, der bliver resistente overfor midlerne.

 

TÆNDER

Mopsen bør lære, at man må kigge den i munden, så man kan tjekke dens tænder eller fjerne noget som den ikke må spise, Uden at få et bid eller en kamp ud af det. Derud over er også praktisk, at dyrlægen og andre kan tjekke og rense tænder uden kamp.

Børst tænderne på mopsen bør gøres flere gange om ugen, så den ikke danner meget plak og tandsten.

Tandsten som får lov til at sidde i længere tid, kan give betændelse i tandkødet og ubehandlet tandkødsbetændelse udvikler sig til paradentose med risiko for tandløshed. Paradentose er en uhelbredelig tandkødssygdom , men den kan kontrolleres og holdes nede ved regelmæssige eftersyn og tandbehandling hos dyrlægen.

Pga. mundens trykkede opbygning smider nogle mops ikke alle hvalpetænderne, og får fx. ”dobbelte hjørnetænder”. Hvis disse ikke er faldet ud inden 12 måned, så bør de blive trukket ud af en dyrlæge – selvfølgelig under bedøvelse.