top of page

Sommervejret:

Vores racer er jo nogle der lider meget i varmen, derfor er det en god idé at være godt forberedt. Så her er nogle gode råd/erfaringer vi har gjort os: 

Gå tidligt om morgen eller vent til hen under aften med at gå jeres tur. 

Det frarådes at gå imellem kl 11 og 16. 

Undgå helst vilde lege og hold gerne hunden i skyggen.  

Hvis man SKAL have hunden med i dette tidsrum, er det en rigtig god idé at investerer i en kølevest. Vi har købt vores på nettet og den er super god. Den lægges i en spand med lunkent vand i et pr minutter, derefter vrides den og hunden får den på. Den holder på fugten i op til flere timer. (vores bulldog lider f.eks. meget i varmen og har den på imellem 12-16) vesten er også rigtig god hvis man skal på tur, da den kan være udenpå evt. seletøj. Derved holdes hunden også nedkølet. HUSK igen vand og evt. sprayflaske til ekstra nedkøling. 

Hvis hunden elsker at ligge og sole sig, så er kølevesten altså virkelig en god løsning til det også. 

Et lille hunde bade bassin er også en rigtig god idé, vi har købt muslingeskaller, dem man bruger til børnene, de fungere fint til vores racer også. Bare HUSK en hund må ikke komme op i vores 2 benet svømmepools, dette skyldes at vores PH værdi og hundens PH værdi ikke er den samme. 

Over ophedning: Hvis du skulle stå i den ubehagelige situation, at din hund får et hedeslag, kommer her et par gode råd: 

 Find hurtigt nogle håndklæder, ned i en spand med lunkent vand, lad dem suge så meget vand som muligt, læg det over hunden, sørg for at køre det rundt så det holder nakken, bugen, maven køligt, brug gerne flere håndklæder, hvis man har mulighed for det så stil gerne hunden ovenpå et vådt håndklæde eller gør poterne våde også. Kontakt derefter en dyrlæge så I har kontakt med dem i tilfælde af at situationen skulle udvikle sig. ( husk at hos en bulldog der kan svælget hæve og lukke sig sammen og derved stopper vejrtrækningen) 

 

HUSK ALTID FRISK KOLDT VAND.  

Billederne er det som Kennelen bruger og har gode erfaringer med at bruge og rådene er skrevet ud fra egne erfaringer, og benyttes i kennelen.

    #Husk at det altid er godt at rådføre sig med en dyrlæge#

Kilde: www.agria.dk , www.olivers.dk

bottom of page